Bestyrelsesuddannelse skal ses som en del af den samlede pakke

Se-Bestyrelsesuddannelser.dk skaber overblikket over samtlige bestyrelseskurser og -uddannelser rettet mod alle typer bestyrelsesprofiler i Danmark. Men man skal være opmærksom på, at bestyrelsesuddannelser er et plus og ikke en direkte adgangsbillet til bestyrelsesposten – det skal ses som en del af personens samlede pakke.

Denne artikel er skrevet af Asnet. Se-bestyrelsesuddannelser.dk er lavet af bestyrelsesnetværket Asnet for at give dig et overblik over dine muligheder for at vælge en bestyrelsesuddannelse.

Bag Se-Bestyrelsesuddannelser.dk er bestyrelsesnetværket, Asnet, der er det førende netværk i Danmark for personer, der er involverede i bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder. Så for Asnet er det naturligvis de danske SMV’ers bestyrelser, der er i centrum for deres arbejde, men en hurtig søgning rundt på Se-Bestyrelsesuddannelser.dk viser hurtigt, at udvalget af uddannelser og kurser er markant bredere målrettede end blot til denne type virksomheder. Og det er der god grund til.

”Der er et overvældende udbud af uddannelser og kurser med det formål at give kommende og nuværende bestyrelsesmedlemmer yderligere kompetencer, der skal styrke dem i deres bestyrelsesarbejde. Og udvalget bliver større år for år, så det kan være en uoverskuelig opgave at danne sig et overblik og finde frem til den rigtige uddannelse, der bedst dækker behovene. Det er et overblik, vi gerne vil give alle bestyrelsesprofiler i Danmark – hvad end de har fokus på helt små startups, store, internationale virksomheder eller de mange SMV’er,”

Henrik Nielsen, CEO i Asnet.

Valget kan være svært

Hos Asnet har de gennem lang tid fået flere og flere henvendelser fra både medlemmer og ikke-medlemmer, der sidder med spørgsmål om udvalget af bestyrelsesuddannelser, og hvad der giver mening for dem specifikt at tilmelde sig i forhold til deres ambitioner og udviklingsbehov i bestyrelsesverdenen. Derfor har bestyrelsesnetværket sat sig for at skabe et solidt overblik, hvor folk nemt og hurtigt selv kan undersøge nærmere, hvilken bestyrelsesuddannelse der giver bedst mening for dem.

”Med Se-Bestyrelsesuddannelser.dk giver vi mulighed for, at man hurtigt kan undersøge, hvad der giver bedst mening for den enkelte person. Skal man vælge et kort bestyrelseskursus eller en længere uddannelse? Skal den være generel eller meget specifik? Skal den have fokus på en helt særlig problemstilling eller branche? Og hvis medlemmerne af Asnet stadig sidder med spørgsmål efterfølgende, står vi naturligvis altid til rådighed i forhold til individuel sparring og behovsafdækning,” siger Henrik Nielsen.

Henrik Nielsen, CEO i Asnet.

Der er mange veje ind i en bestyrelse

Asnet ser det generelt som et stort plus, hvis bestyrelsesprofiler vælger at holde sig løbende opdaterede og søger viden, der lader dem møde virksomhedernes behov og ambitioner i bestyrelseslokalet. Men en uddannelse i bestyrelsesarbejde skal også ses i den rigtige, realistiske kontekst.

”At tage bestyrelsesuddannelser eller bestyrelseskurser er ikke i sig selv en adgangsbillet til en bestyrelsespost. Det vil jeg gerne slå helt fast. Det vil altid være en fordel med en relevant uddannelse, men den vil aldrig være direkte afgørende, når en virksomhed skal vælge medlemmer til bestyrelsen”.

”Man skal se det på samme måde, som at der heller ikke er én bestemt uddannelse, man kan tage for at blive direktør. Det hele handler om kombinationen af de rigtige erfaringer, kompetencer og personlighedstræk, der vil skabe værdi for den enkelte virksomhed – altså den samlede pakke hos kandidaten.”

Henrik Nielsen, CEO i Asnet.

Gør dig selv så relevant som muligt

Om man har valgt at tage en bestyrelsesrelateret uddannelse eller ej, er der, ifølge Henrik Nielsen, et forarbejde, man er nødt til at komme igennem, hvis man vil gøre sig forhåbninger om en bestemt bestyrelsespost. 

”Hvis du vil forhøje chancen for at få foden indenfor i en bestyrelse, er det nødvendigt, du identificerer dine konkrete kompetencer. Her gælder det om at være så specifik og detaljeret som overhovedet muligt, og konkrete uddannelser eller kurser kan selvfølgelig godt være en del af argumentationen. Skridt nummer to er så at identificere de virksomheder, der har brug for lige præcis dine kompetencer for at nå deres mål. Sidst, men ikke mindst, skal du overveje, hvordan du kommer i dialog med de udvalgte virksomheder, og her kan et veludviklet, relevant netværk være guld værd,” slutter Henrik Nielsen.

Henrik Nielsen, CEO i Asnet.

Asnet giver dig et overblik over bestyrelsesuddannelserne

Se-Bestyrelsesuddannelser.dk er dit overblik over bestyrelsesuddannelser og -kurser i Danmark.
Bestyrelsesnetværket Asnet har samlet uddannelser og kurser til dig, der har interesse i bestyrelsesarbejde, så det bliver lettere at tage et informeret valg.

Læs flere artikler om bestyrelsesuddannelser

Hvad er en bestyrelsesuddannelse?

Hvad er en bestyrelsesuddannelse?

En bestyrelsesuddannelse uddanner dig til arbejdet i en bestyrelse. Du får en forståelse af det ansvar og de opgaver, der ligger i at være bestyrelsesmedlem. Og du har mulighed for at videreudvikle dine kompetencer, hvis du allerede er en del af en bestyrelse. Der findes bestyrelsesuddannelser til enhver smag og behov. Dyk dybere ned i spørgsmålet ‘hvad er en bestyrelsesuddannelse’ her.

læs mere
Hvilken bestyrelsesuddannelse skal jeg vælge?

Hvilken bestyrelsesuddannelse skal jeg vælge?

Har du overvejet at tage en bestyrelsesuddannelse? Eller ved du allerede nu, at du gerne vil tage en? Så er det næste spørgsmål: Hvilken skal du vælge? Der findes mange forskellige typer af bestyrelsesuddannelser og -kurser, der opfylder forskellige behov.

læs mere

Find din uddannelse

Vi har samlet de forskellige bestyrelsesuddannelser i Danmark. Bliv klogere på mulighederne og find den rette for dig.

Vil du vide mere om Asnet, så se mere på asnet.dk

Bestyrelsesuddannelser.dk er et initiativ søsat af bestyrelsesnetværket, Asnet. Asnet er en non-profit organisation, hvis formål er at styrke bestyrelsesarbejdet i Danmark.

Kontakt os på